International Parkinsondag
Ny viden og stærke stemmer på International Parkinsondag
Professor og Parkinsonramt musiker deler scene i Fredericia
Lørdag den 11. april 2026 markeres International Parkinsondag i Fredericia med et åbent arrangement, hvor forskning, personlig erfaring og musik mødes. Dagen byder på foredrag ved professor Morten Meyer (SDU) samt en musikalsk optræden med Sophie Korsager Rønnow, flankeret af pianist Thomas Petersen. Arrangementet henvender sig til både mennesker med Parkinson, pårørende og øvrige interesserede.
Forskning og forståelse
Parkinsons sygdom i et nyt perspektiv – foredrag ved Morten Meyer
Professor i eksperimentel neurobiologi ved Syddansk Universitet, Morten Meyer, giver et aktuelt og letforståeligt indblik i Parkinsons sygdom set gennem forskningens nyeste briller.
Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernen og kan i dag ikke helbredes – behandlingen er fortsat symptomlindrende. I foredraget forklarer Morten Meyer, hvordan moderne stamcelleteknologi nu gør det muligt at studere sygdommen på helt nye måder. Ved hjælp af hudceller fra patienter kan forskere i laboratoriet fremstille dopaminproducerende nerveceller, hvilket åbner for bedre forståelse af sygdommens mekanismer og for udvikling af nye behandlingsstrategier.
Samtidig anlægges et kritisk blik på de stamcellebehandlinger, som allerede tilbydes kommercielt rundt om i verden.
I pausen vil der desuden være mulighed for at se de berørte hjerneområder i en opskåret human hjerne, hvilket giver en sjælden og meget konkret forståelse af, hvor i hjernen Parkinsons sygdom rammer.
Musik, liv og Parkinson - Optræden med Sophie Korsager Rønnow
Efter frokost kan publikum opleve en helt særlig musikalsk optræden med Sophie Korsager Rønnow.
Sophie er musiker og lever selv med Parkinsons sygdom. Hun er for nylig blevet DBS-opereret (Deep Brain Stimulation) og deler gennem sine egne personlige sange et nært og levende perspektiv på livet med Parkinson. Sophie optræder med egne personlige sange og er flankeret af pianist Thomas Petersen.
Optrædenen giver plads til både eftertanke og livsglæde og viser, at sygdom ikke behøver at sætte punktum for kreativitet og et godt liv.
Program: kl. 10.30–12.30 foredrag ved Morten Meyer - afsluttes med mulighed for spørgsmål.
kl. 12.30–13.15 Der serveres en let frokost
kl. 13.15-14.00 Optræden med Sophie Korsager Rønnow
Tid: Lørdag den 11. april 2026 kl. 10.30–14.00
Sted: Fredericia Sundhedshus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia
(Der er parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed)
Pris: Medlemmer - 100 kr. ( kaffe og et rundstykke ved ankomst + en let frokost)
Ikke medlemmer - 100 kr. ( kaffe og et rundstykke ved ankomst + en let frokost
Vælg selv frokost: - bestilles ved tilmelding:
-
Kylling Karrysandwich
-
Hummus & Avocadosandwich
-
Røget Laks & Cream Cheesesandwich
-
Pastasalat m. Spinat & Pesto
-
Salat m. Kylling & Quinoa
-
Salat m. Laks & Rugkerner
Tilmelding: Senest 4. april 2026 via NemTilmeld
Arrangør: Parkinsonforeningen Sydøstjyllands Kreds
Yderligere information: Næstformand for kredsbestyrelsen, Kaare Holst, Tlf. 30 24 28 47
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 11. april 2026 kl. 10:30 til 14:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 4. april 2026 kl. 18:00
Sted
Fredericia Sundhedshus,
Dronningensgade 97
7000 Fredericia
Arrangør
Parkinsonforeningen, Sydøstjyllands kreds
Tlf. +45 25127333
lonebock@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser